I Lysets Land


Moesgaard Museums Etnografiske Samlinger har i hele deres levetid været tæt knyttet til ‘lysets land’ – bjergprovinsen Nuristan i det østlige Afghanistan.

Moesgaards Etnografiske Samlinger var måske aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for Den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition i 1947-1949 – den hidtil største videnskabelige og museale ekspedition fra dansk side til denne region.

Ekspeditionslederen hed Henning Haslund-Christensen, og med på holdet var også religionsforskeren Halfdan Siiger, botanikeren Lennart Edelberg samt læge og ornitolog Knud Paludan.

Se de smukke billeder fra Den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition her:

Fra hedningers til lysets land

Holdets botaniker, Lennart Edelberg, drog i foråret 1948 til den afghanske bjergprovins Nuristan for at undersøge den lokale fauna. På dette tidspunkt havde provinsen allerede i årtier været en kilde til nysgerrighed og fascination blandt forskere i Europa på grund af områdets ældgamle kultur og religion.

Navnet Nuristan (‘Lysets Land’) var først blevet provinsen til del i 1890′erne, da indbyggerne blevet tvangsomvendt til islam af den brutale afghanske amir Abdur Rahman. Før da havde det været kendt som ‘Kafiristan’ (‘Hedningernes Land’), og havde en polytheistisk religion, som nogle mente kunne spores helt tilbage til de ur-indoeuropæiske folkevandringers tid.

Især bogen The Kafirs of the Hindu Kush fra 1896, hvori englænderen Sir George Robertson leverede fascinerende og hårrejsende beretninger om kafirernes religion og krigeriske fremfærd, boostede interessen i regionen.

1500 genstande

Lennart Edelbergs studier i Nuristan handlede da heller ikke kun om planter, men også om at indsamle etnografiske genstande. Det samme gjorde sig gældende for hans kollega Siiger, som bidrog til ekspeditionen med religionsstudier blandt kafirernes nabofolk, kalashaerne, der boede på den anden side af grænsen til Pakistan.

Og samlet blev der: De to forskere endte med i fællesskab at sende omkring 1500 klædedragter, smykker, religiøse genstande, husgeråd og meget andet hjem til Danmark. Da Aarhus by havde været med til at finansiere ekspeditionen, kom genstandene hertil, og blev til Aarhus Universitets etnologiske studiesamling – som senere skulle skifte navn til De Etnografiske Samlinger og som i 1999 blev overdraget til Moesgaard Museum.

Edelberg og Siigers indsats blev desuden en milepæl for de forskere, der siden har beskæftiget sig med henholdsvis nuristanere og kalashaer. De var nemlig de første, der gennemførte længerevarende feltstudier blandt befolkningerne. Hidtil var disse blevet besøgt at ekspeditioner, der ikke havde mulighed for at opholde sig i de uvejsomme bjergegne i længere perioder, men med Edelberg og Siiger blev en ny og afgørende forskningstradition i området grundlagt.

Tilbage til Nuristan

Denne forskningstradition skulle hurtigt blive fulgt op. Allerede i 1953 blev en ny dansk ekspedition til Nuristan iværksat for at styrke kendskabet til befolkningen og kulturen – Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition.

I ekspeditionen deltog Edelberg, den nyuddannede etnograf Klaus Ferdinand og filmfotografen Peter Rasmussen. Resultatet blev flere genstande, omfattende lydoptagelser af nuristanernes traditionelle musik og ikke mindst optagelser til filmen Kafiristan – Hedningernes Land, som du kan se her på siden.

Både film, genstande og lydoptagelser befinder sig i dag på Moesgaard Museum. Lydoptagelserne gjorde det sågar muligt for museet sammen med musiketnologen Christer Irgens-Møller at udgive bogen Music in Nuristan i 2009. Du kan høre et par af musikstykkerne til højre.

Nuristan som åbningsudstilling

Lennart Edelberg vendte tilbage til Nuristan i 1964 og 1970, og da Moesgaard Museum åbnede i 1970, var det med en stor Nuristan-udstilling fra Edelbergs hånd. Senere samme år stod han for museets storstilede, internationale konference om Hindu Kush (det vestlige udløb af Himalaya-bjergkæden, som blandt andet går gennem Nuristan).

Dertil udgav han i 1979 bogen Nuristan sammen med sin amerikanske kollega Schuyler Jones. Edelbergs pludselige død i 1981 gjorde imidlertid, at han aldrig nåede at færdiggøre sit planlagte hovedværk om nuristansk arkitektur. En noget mindre – men stadig banebrydende – bog blev udgivet i 1984, baseret på hans ufærdige manuskript samt fotos. Den dag i dag betragtes Edelberg som den vægtigste ekspert på området.

Se fotos fra Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition i 1953-55 her:

En guldgrube af materiale

Siden 1981 har etnografen Svend Castenfeldt bearbejdet Moesgaards omfattende forskningsarkivalier fra Edelberg og Siiger samt fra den tyske sprogforsker Wolfgang Lentz, der i midten af 1980’erne donerede sit materiale fra Nuristan til samlingen.

Moesgaard råder dermed over en veritabel guldgrube, der både dokumenterer den gamle kafir-kultur og forandringerne i Nuristan. Der er heldigvis planer om at videreføre den stolte og internationalt set opsigtsvækkende forskningstradition med flere forskningsprojekter.

Flerstemmig sang fra Waigal-dalen, Nuristan:

Harpesang fra landsbyen Zhönchigal, Nuristan: