Den tidlige historie


Den græske indflydelse

I det 6. århundrede f. Kr var det nuværende Afghanistan en del af det persiske Achaimenide-rige.

Alexander den Store overtog det achaimenidiske rige, da hans hære besejrede rigets sidste konge, Darius III, i 331 f. Kr. Alexanders enorme rige strakte sig så langt mod øst som til Indus-dalen, men faldt hurtigt fra hinanden efter hans død i 323 f. Kr. Dermed var Alexanders regeringstid for kort til at få varig indflydelse på den afghanske kulturarv.

Hist_kort_ Alex

Alexander den Stores rige indtegnet på et nutidigt kort af Moesgaard Museum

Efter Alexanders død dannedes der imidlertid små, hellenistiske kongedømmer i området, hvor der efterhånden opstod lokale blandingskulturer med stærkt græsk islæt. Det skete for eksempel i Baktrien, der oprindelig var en vigtig militærpost for Alexanders togt. Efter Alexanders død forblev Baktrien et uafhængigt dynasti af græsk-baktriske konger helt frem til dets indlemmelse i det buddhistiske Kushan-imperium.

Kushan-imperiet

Størstedelen af det nuværende Afghanistan blev nemlig i det 2. århundrede e. Kr. en del af Kushan-imperiet, hvis buddhistiske arv afspejles i arkæologiske fund.

Kushan-imperiets herskere forstod at udnytte landets placering midtvejs på Silkevejen, der på daværende tidspunkt var den vigtigste handelsrute mellem Europa og Kina, til at samle gigantiske rigdomme og magt.

Da franske arkæologer i 1930’erne og 40’erne udgravede ruinerne af Kapisa, Kushan-imperiets hovedstad, fandt de nogle af de imponerende kunstskatte, Kushan-rigets herskere havde samlet, blandt andet silke fra Kina, glas fra Alexandria, bronzestatuer fra Rom og billedskærerarbejder i elfenben fra Indien.

Hist_Kort_Kushan

Kushan-imperiet, 2. århundrede f. Kr. indtegnet på nutidigt kort af Moesgaard Museum

Islamiske dynastier – en arabisk storhedstid

Omkring 650 e. Kr. ankom araberne til området medbringende den nye, islamiske religion, der prædikede lighed og retfærdighed og hurtigt vandt fodfæste i hele regionen. Det nuværende Afghanistan blev i de følgende århundreder en del af de store, islamiske dynastier ghaznaviderne, ghoriderne og timuriderne.

Under Ghaznavide-dynastiet var det nuværende Ghazni et kulturcentrum for dynastiet og en af de smukkeste hovedstæder i den islamiske verden.

Minaret i Ghazni, der var Ghaznavide-rigets hovedstad.

Minaret i Ghazni, der var Ghaznavide-rigets hovedstad. Foto: Moesgård Museum

Efter at Afghanistan i 1200-tallet blev invaderet og hærget af Djengis Khans mongoler og siden tyrkerne, skabtes i det følgende århundrede et nyt rige tværs igennem Rusland og Persien under Timuride-dynastiet.

I 1409 blev Herat residenshovedstad i dette rige, og byen var i hele 1400-tallet det vigtigste kulturcenter i Centralasien, hvor videnskab, kunst og arkitektur blomstrede. I denne periode blev også miniaturemaleriet og bogkunsten forfinet.

Udbredelsen af ghaznavidernes, ghoridernes og timuridernes riger indtegnet på nutidigt kort.

Udbredelsen af ghaznavidernes, ghoridernes og timuridernes riger indtegnet på nutidigt kort. Lavet af Moesgaard Museum

Safavider og Moghuler

Det persiske Safavide-imperium og det indiske Moghul-imperium konkurrerede om kontrollen med det afghanske område i perioden 1500-1747. Da disse imperier brød sammen, skabtes et magttomrum, der gjorde det muligt at etablere Afghanistan som selvstændig stat.

Masjid-I-Jami-moskeen i Herat. Den hvælvede indgang og de farverige mosaikker er karakteristiske for timuridernes bygningsværker.

Masjid-I-Jami-moskeen i Herat. Den hvælvede indgang og de farverige mosaikker er karakteristiske for timuridernes bygningsværker. Foto: Moesgård Museum