“Man glemmer aldrig Afghanistan”


Som det fremgår af denne portal har Moesgaard Museum forsket i Afghanistan igennem flere generationer. I 1950’erne var det Klaus Ferdinand, i 1970’erne hans første studerende, blandt andre Gorm Pedersen, Asta Olesen og Birthe Frederiksen, i 1980′erne var Afghanistan utilgængelig for forskere pga. den sovjetiske besættelse, og i 1990’erne tog Kristian Dall over. Han var i Afghanistan i 1996 for at lave feltarbejde som del af sit etnografistudie. Rejsen var arrangeret i tæt samarbejde med Klaus Ferdinand, og Kristian kom blandt andet til at indsamle nyt materiale til museets UNESCO-Samlinger fra Afghanistan, samt lave udstillingen Afghanistan – bag overskrifterne i 2001.

Her kan du læse om Kristians møde med et smadret land, hvor Taliban netop havde taget magten.

Stolthed og humor

”Jeg kørte fra Pakistan gennem Kyberpasset og ind i Afghanistan” fortæller Kristian Dall. ”Det var helt specielt. Jo tættere vi kom på Kabul, jo større var ødelæggelserne. Store områder af byen var jævnet med jorden og de huse, der var tilbage, var gennemhullede af skud. Samtidig lå der smadrede biler og tanks over det hele”.

Ødelæggelserne gjorde indtryk, men det gjorde befolkningen også.

”Man glemmer aldrig Afghanistan. Landet emmer af kontraster, og på trods af problemerne var befolkningen enormt gæstfri”, fortæller Kristian og tænker tilbage på sit møde med afghanerne. ”De møder en med stolthed og er meget ligeværdige. Samtidig har de en pjattende humor, som jeg enormt godt kan lide”.

Omringet af kvinder i burka

Nord for Kabul var der stadig kampe, og meget af tiden kunne man høre eksplosioner i det fjerne. Der var da også en stor armod at spore blandt en del af befolkningen i den ødelagte by. Én episode gjorde særligt indtryk på Kristian:

”Jeg kom gående på gaden i den gamle basar og blev pludselig omringet af en gruppe kvinder i burkaer. De ville have penge til mad og var tydeligvis desperate. Flere af dem holdt fast i mig og ville ikke give slip. Men jeg kunne jo ikke hjælpe dem alle sammen”.

Mødet med det religiøse politi

Taliban havde indført et forbud mod at tage billeder og filme, men som en del af feltarbejdet var det Kristians plan at lave en film. Derfor måtte han skjule sit kamera.

”Vi kørte forbi en del checkpoints hvor talibanerne stod med deres kalashnikovs. Jeg var virkelig bange for at de ville gennemsøge vores bil og konfiskere mit videokamera og mine filmoptagelser, men det skete heldigvis ikke”.

Der var dog en enkelt gang, hvor Kristian var ved at komme i problemer:

”Jeg gik og fotograferede i en basar i byen Ghazni, da jeg pludselig blev prikket på skulderen af en talib fra det religiøse politi. Han havde en kalashnikov over skulderen og var meget utilfreds”.

Heldigvis havde Kristian fået en tilladelse af Taliban i Peshawar i Pakistan til det, de kaldte ‘teknisk fotografering’, som var fotografering af brønde og lignende. Med tilladelsen, samt hjælp fra afghanske kollegaer fra den danske organisation DACAAR, lykkedes det Kristian at undgå at blive arresteret af det religiøse politi.

Blev taget med af Taliban

I Kabul havde Kristian endnu et møde med Taliban, da en talib, med den obligatoriske kalashnikov over skulderen, stoppede ham og insisterede på, at han skulle følge med:

”Jeg anede ikke, hvad der skulle ske, men efter et stykke tid kom vi til et hospital”, fortæller Kristian. Det viste sig, at der ikke var rindende vand på hospitalet, og at talibaneren ville have Kristian til at bygge en brønd.

”Da jeg var hvid troede han, at jeg enten var direktør, læge eller ingeniør. Men jeg måtte forklare ham, at jeg desværre ikke kunne hjælpe”.

Lavede film i en landsby

Kristians film, Mændene i Deh Hamza, som kan ses herover, blev lavet i en lille landsby for foden af de centrale bjerge i Afghanistan. Her levede tadjikker og pashtunere fredeligt side om side, og der var et godt sammenhold i landsbyen.

Det var meget sjældent, at Taliban kom forbi, og når de gjorde, var det kun for at indkræve zakat (skat) – men indbyggerne satte pris på Talibans evne til at skabe sikkerhed. Herudover så de dem blot som endnu en centralmagt, der egentlig ikke spillede den store rolle i området. Da Taliban stort set var fraværende, var det ikke noget problem for Kristian at filme i landsbyen.

I filmen fortæller mændene i landsbyen blandt andet om krigen mod Sovjet i 1980′erne, der kostede over en million afghanere livet.

Arbejde for Moesgaard

I 1997 var Kristian tilbage i Afghanistan, denne gang for at indsamle genstande til UNESCO-samlingerne ved Moesgaard Museum.

Kristian gennemførte en indsamling af blandt andet kinesisk producerede syntetiske ting, der havde erstattet eller supplerede de traditionelle genstande i landet. Herudover købte han blandt andet en del drager.

UNESCO-samlingerne fra Afghanistan kan lånes af skoler i hele Danmark og bruges i undervisningen.

Udstillingen bag overskrifterne

Efter 11. september 2001, og den efterfølgende invasion af landet, besluttede Moesgaard Museum at lave en udstilling om Afghanistan. Da Kristian var den fra Moesgaard, der havde været i Afghanistan senest, var det ham der i samarbejde med etnograf og Afghanistan-kender Klaus Ferdinand skrev teksterne til udstillingen.

”Det var en fed oplevelse at lave udstillingen”, fortæller Kristian. ”Der tog kun syv uger og der var en fantastisk energi under processen. Det er noget jeg er stolt af at have været med til”.

Her kan læse mere om udstillingen Afghanistan – bag overskrifterne

Du kan også læse mere om borgerkrigen eller tiden under Taliban.