Film, bøger og links til materiale, der kan bruges i undervisningen


Andre webportaler

DR’s webportal om Afghanistan – “Det nye Afghanistan” (udarbejdet af DR Undervisning og iBureauet/Dagbladet Information). Siden er lavet til gymnasieelever, men kan også bruges i folkeskolens ældste klasser. Her kan eleverne blandt andet læse om tre familier fra henholdsvis overklassen, middelklassen og underklassen. Der er også spændende historier om musikere, skuespillere, forfattere, politikere og andre afghanske kendisser. På siden kan man dertil finde mange artikler, der handler mere overordnet om det afghanske samfund.

Udenrigsministeriets webportal om Afghanistan – En meget informativ side, hvor eleverne kan læse, hvorfor Danmark har været i krig i Afghanistan og hvad vi har kæmpet for. Der er også en del materiale om den danske genopbygningsindsats i landet, blandt andet tal på, hvordan de mange bistandsmillioner bliver brugt. Herudover kan man hente magasinet Zapp, der er et undervisningsmagasin om Afghanistan målrettet 7.-10. klasse.

Den fjerne krig – En portal om det danske militære engagement i Afghanistan. Siden er lavet af Tøjhusmuseet, der er statens forsvarshistoriske museum. Her kan man også finde undervisningsmateriale.

Krigen i Afghanistan – Af Dagbladet information. Siden rummer flere artikler om det danske engagement i Afghanistan.

Sider på engelsk

www.myAfghanistan.dk – Her kan danske skoleelever få en unik mulighed for at komme i direkte kontakt med civile afghanere fra Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har været udstationeret, og på nærmeste hold få indtryk af befolkningens forhold i denne del af landet. Der ligger nemlig mange korte film på siden, der alle er optaget af afghanere med mobiltelefoner.

www.rawa.org – Revolutionary Association of the Women of Afghanistan (RAWA). En organisation af afghanske kvinder, der kæmper for fred og kvinders rettigheder i Afghanistan. På siden er der billeder, sange og artikler, der beskæftiger sig med forholdene for kvinder i Afghanistan.

www.afghan-web.com – Her kan du læse nyheder og meget mere fra Afghanistan.

www.afghancooking.net – Denne blog indeholder et hav af gode opskrifter på afghansk mad.

www.costsofwar.org  – Her kan I læse mere om krigens pris. Projektet er baseret på Brown University’s Watson Institute.

www.afghanlinkestan.com – Links til mange forskellige hjemmesider, der beskæftiger sig med Afghanistan.

Internationale organisationer og myndigheder

Amnesty International – Her kan du læse om de mange brud på basale menneskerettigheder i Afghanistan.

Brookings Institute – Rapporter om Afghanistan med fokus på den politiske situation i landet.

ISAF – International Security Assistance Force. Her kan du læse om NATOs militære engagement i Afghanistan.

UNAMA – United Nations Assistance Mission in Afghanistan. FNs bistandskontor fortæller om deres humanitære arbejde i Afghanistan.

UNHCR – FN’s flygtningehøjkommissariat. Her kan du læse mere om de mange internt fordrevne i Afghanistan.

The Asian Foundation – 9000 afghanere i 34 forskellige provinser har deltaget i den største spørgeskemaundersøgelse foretaget i Afghanistan. Her kan I læse deres svar.

Danske organisationer i Afghanistan

DACAAR – the Danish Committee for Aid to Afghan Refugees. Den største danske hjælpeorganisation i Afghanistan. DACAAR har eksisteret siden 1984 og arbejder primært i landområderne.

DAC – Den Danske Afghanistan Komité. DAC har fokus på at forbedre det afghanske sundhedssystem og højne befolkningens sundhedstilstand i Herat-provinsen.

DDG – Danish Demining Group. Arbejder med humanitær minerydning i Afghanistan.

Dansk Flygtningehjælp – Arbejder primært med internt fordrevne i Afghanistan.

From street2school – En velgørende organisation, der arbejder for at forbedre forholdene for gadebørn i Afghanistan.

kabul_panorama_smog_sunset

Smoggen lægger sig over Kabul, mens solen går ned. Foto: Lars Schmidt, 2013.

Film

Udover de film, der ligger her på portalen anbefaler vi følgende til brug i undervisningen:

Armadillo – En dokumentarfilm instrueret af Janus Metz, 2010. Filmen følger en flok danske soldater i Afghanistan. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden, mens de er udstationeret i lejren Armadillo i Helmand-provinsen. Filmen afdækker de menneskelige konsekvenser, når man som ungt menneske sendes i krig og idealerne møder virkeligheden. Filmen modtog, som den første dokumentarfilm nogensinde, hovedprisen i den fornemme konkurrence Semaine de la Critique ved filmfestivalen i Cannes i 2010.

Mit Afghanistan – Livet i den forbudte zone – En dokumentarfilm fra 2012 instrueret af Nagieb Khaja, der er dansk journalist med afghanske rødder. I forbindelse med optagelserne til filmen blev ti civile afghanere hver udstyret med en mobiltelefon, med hvilken de optog deres liv og dagligdag i den krigshærgede provins Helmand i det sydlige Afghanistan. Det er der kommet en anderledes og spændende film ud af, der går tæt på afghanernes hverdag.

Vores lykkes fjender – Dokumentarfilm af Eva Mulvad, 2006. Filmen følger den unge, kvindelige politiker Malalai Joya gennem hendes valgkamp i 2005 op til det første, demokratiske parlamentsvalg i Afghanistan i årtier. Du kan læse mere om filmen her.

Drageløberen – Film fra 2007 instrueret af Marc Foster og baseret på forfatteren Khaled Hosseinis roman af samme navn. To drenge i den afghanske hovedstad Kabul gennemlever lige før den russiske invasion nogle dramatiske begivenheder under den årlige drageflyvningskonkurrence. Amir, den rige dreng, ender med at svigte og forråde sin tjener og ven, Hassan. Tyve år senere får Amir mulighed for at vende tilbage til et Talibanstyret land, og måske gøre en uret god igen.

Bøger

Afghanistan – Kampen om demokratiet af Ole Jessen og Malene Fenger-Grøndahl. Udgivet på Informations Forlag 2013. Bogen er tilgængelig online. En informativ og velskrevet undervisningsbog, der beskriver den vanskelige demokratiseringsproces, som landet står overfor lige nu. Bogen fortæller også om almindelige afghaneres kamp for en bedre fremtid for dem selv og deres familie.

Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan – Skrevet af Nagieb Khaja, dansk journalist med afghanske rødder. For nogle år siden rejste han ind i de Taliban-kontrollerede områder af Afghanistan for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet – men endte selv som fange hos Taliban.Den historie bliver dramatisk beskrevet i bogen, der også retter en hård kritik mod den vestlige militære tilstedeværelse i landet.

Afghanistan og Taliban – Bogen er skrevet af den norske antropolog Frederik Barth. En fokuseret og lettilgængelig bog om Afghanistans historie, stammeforhold, sæder og skikke. Forfatteren er kritisk over for demokratiseringen af landet og trækker på sit store kendskab til landets største etniske gruppe, pashtunerne, som han har lavet omfattende feltstudier iblandt.

Billedserie

Afghanistans kamp mod opium – En billedserie taget af fotograf David Guttenfielder og vist på National Geographics hjemmeside. Billederne og billedteksterne fortæller detaljeret om problemerne med opium i landet.

Strandet på verdens tag – En billedserie, der følger kirgisiske nomader og deres kamp for at overleve højt oppe i de afghanske bjerge mellem Kina, Pakistan og Tadsjikistan.