Genopbygning


De mange år med krig og konflikt i Afghanistan har sat sit tydelige præg på landet. Efter borgerkrigen i midten af 1990’erne var hovedstaden Kabul nærmest jævnet med jorden, og over halvdelen af de afghanske landsbyer var ødelagte. Herudover var en stor del af vejnettet smadret og mange vandingskanaler – forudsætningen for et velfungerende landbrug – lå i ruiner.

I Baminyan, Afghanistan. Foto: Danish Refugee Council/Erick Gerstner

I Bamiyan, Afghanistan. Foto: Danish Refugee Council/Erick Gerstner

I sidste halvdel af 1990′erne dominerede Taliban landet, og sørgede for bedre sikkerhed end under borgerkrigen. Til gengæld fejlede de totalt i forhold til at opbygge en stat og levere de helt basale ydelser indenfor for eksempel sundhed og uddannelse.

Siden 2001 har vestlige regeringer og humanitære organisationer støttet den afghanske genopbygning med milliarder af dollars hvert år: Mellem 2003 og 2010 afsatte det internationale samfund således mere end 67 milliarder US$ til Afghanistans genopbygning, og ved en konference i Tokyo i 2012 blev der afsat yderligere 16 milliarder frem til 2015.

Læs mere om Tokyo-konferencen hos Afghanistans FN-mission

Women receiving food in Kabul.

Kvinder i Kabul modtager mad fra The World Food Programme. Foto: UN Photo/UNAMA

Meget af donorstøtten går til den fysiske genopbygning: Over hele landet finansierer det internationale samfund en massiv (gen)etablering af veje, lufthavne, el-ledninger, vandforsyning, skoler, hospitaler og ikke mindst boliger. Men Danmark og de andre vestlige donorer investerer også i statsopbygning, med det formål at Afghanistan i fremtiden kan tage vare på sin egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder.

 

Forbedringer i Afghanistan siden 2001:

En rigtig statUddannelse og sundhedKvinder i samfundslivetBorgere i den globale landsbyØkonomisk fremgang

Afghanistan har efter årtiers borgerkrig og kaos fået en forfatning og en regering, der er bredt anerkendt af det internationale samfund – i modsætning til Taliban-styret, som aldrig blev anerkendt som legitimt af andre lande end Pakistan, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Forfatningen blev vedtaget den 4. januar 2004, og der er blevet gennemført tre præsidentvalg og to parlamentsvalg siden 2001.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der fortsat er meget langt igen, før stat og regering kan levere på selv de mest basale ydelser: Administrationen er stadig under opbygning, der er en desperat mangel på uddannede embedsfolk og der er stadig mange love, der skal vedtages.

I 2002 gik cirka én million afghanske børn og unge i skole – et årti efter var tallet 7,8 millioner.

Det er især pigerne, der er strømmet til skolerne: Blandt dem er antallet steget fra 191.000 til 3,2 millioner unge skolegængere.

Dertil har afghanerne fået væsentligt bedre adgang til sundhedsydelser. Det har for eksempel medvirket til, at gennemsnitslevealderen er steget fra cirka 44 år i 2000 til 49 år i 2013. Børnedødeligheden er desuden faldet støt: I 2000 døde cirka 134 ud af 1000 afghanske børn, før de fyldte fem år. I 2012 var tallet nede på 99.

Konstitutionen fra 2004 sikrer lige rettigheder mellem kvinder og mænd, og en meningsmåling fra 2013 viser, at 90 procent af afghanerne bakker op om ligestillingsprincippet.

I modsætning til under Taliban må kvinder i dag arbejde og piger gå i skole, og kvinderne deltager i stigende grad i det offentlige liv.

I parlamentet er der kvoter, der sikrer en vis andel kvinder. Således var der i 2013 var 68 kvinder (ud af 249) i førstekammeret, og 28 kvindelige senatorer ud af overhusets 102. Dertil kommer tre kvindelige ministre og en guvernør.

Afghanistan har i løbet af det seneste årti fået langt flere telefoner, fjernsyn, internetopkoblinger og aviser. Det giver afghanerne bedre muligheder for både at lære mere om udviklingen i og udenfor deres eget land, og for selv at kommunikere deres virkelighed ud til andre dele af kloden.

Antallet af internetbrugere blev således næsten femdoblet mellem 2005 og 2011, mens antallet af mobiltelefoner i landet siden 2001 er steget fra 15.000 til 17,6 millioner.

Dertil viste en amerikansk rapport fra 2012, at Afghanistan nu havde 175 radiokanaler, 75 TV-kanaler og flere hundrede aviser og blade – en kæmpe omvæltning i forhold til Taliban-tiden, hvor landet stort set var renset for massemedier.

Læs hele rapporten ‘An Explosion of News’

Afghanistan er et af verdens fattigste lande – men der er grund til optimisme. Landets BNP (bruttonationalprodukt) er nemlig steget kraftigt gennem det seneste årti – med gennemsnitligt 9,2 procent om året mellem 2003 og 2012.

Den afghanske økonomi er ekstremt afhængig af landbruget, men de seneste år er landet også begyndt at udbygge minedriften, og undergrundens olie, guld, kobber, lithium og jern forventes at kunne booste økonomien yderligere i fremtiden.

Fortsatte udfordringer:

SikkerhedKorruptionOpiumRetssikkerhedKvinders situation
Der er blevet skabt en vis stabilitet i store dele af lande siden 2001 – men op mod 40.000 civile afghanere er blevet dræbt i samme tidsrum.

De fleste af disse dødsfald skyldes vejside- og selvmordsbomber fra Taliban og andre oprørsgrupper. Dertil kommer andre kriminelle grupper, familieopgør og lignende konflikter, der får lov at eskalere, fordi politiet og hæren mange steder er magtesløse eller helt fraværende.

I en meningsmåling fra 2013 siger 59 procent af afghanerne, at de frygter for deres egen eller familiens sikkerhed.

Næst efter manglen på sikkerhed, så var ‘korruption’ i 2013 ifølge afghanerne selv landets største udfordring.

Afghanistan er blandt de mest korrupte lande i verden, og selv efter 2001 har der ikke været politisk vilje eller styrke til at tackle problemet. Tværtimod trives korruptionen på alle trin i den offentlige administration.

Det er ikke mindst landets ekstremt store narkotikaindustri, der leder til korruption på alle planer. For politifolk og andre offentligt ansatte i bunden af hierarkiet er lønningerne desuden så lave, at det kan være nødvendigt at tage imod bestikkelse for at overleve.

Taliban-regimet slog hårdt ned på opiumproduktionen i Afghanistan, men siden 2001 har den fået lov at vokse frem igen.

Narkotika er nu Afghanistans største, enkeltstående økonomiske aktivitet. FN vurderede i 2011, at landets opiumeksport svarede til 9 procent af bruttonationalproduktet – og omkring 90 procent af verdens opium kommer fra Afghanistan (læs mere her).

Men selvom opiumdyrkning er mange bønders livsgrundlag, så er det ikke dem, der skummer fløden. Narkotikahandlen er først og fremmest en finansieringskilde for væbnede oprørsgrupper, krigsherrer og karteller, og årsagen til ekstremt megen korruption i den offentlige administration.

Manglen på retssikkerhed gennemsyrer hele Afghanistan. Skønt de fundamentale menneskerettigheder er indskrevet i forfatningen, så overtrædes de stadig konstant.

Ofte sker overtrædelserne uden nogen form for konsekvens, specielt når det gælder forbrydelser mod kvinder – vold, trafficking og tvangs-ægteskaber. Mange sendes desuden i fængsel uden rettergang.

Lovgivningen er i sig selv mangelfuld, men dertil kommer, at de offentlige anklagere i mange tilfælde slet ikke kender lovene, og at det offentlige retsvæsen ofte er helt fraværende ude på landet, hvor traditionelle instanser (ældreråd eller religiøse ledere) oftest fungerer som de facto-domstol.

Selvom Afghanistans kvinder har fået mange flere rettigheder gennem det sidste årti, så er der stadig massive problemer: 80 procent af Afghanistans kvinder har været udsat for vold i hjemmet, og næsten 40 procent af pigerne giftes væk før de bliver 16 år – selvom det er forbudt ved lov (læs mere her).

Dertil kommer, at mødredødeligheden fortsat er helt uacceptabelt høj. 1400 ud af 100.000 afghanske kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, mod blot 5 i Danmark.

Fra Danmarks side giver vi cirka 500 millioner kroner årligt til den civile indsats i Afghanistan. Omkring 40 millioner af disse går gennem de private, danske hjælpeorganisationer og resten administreres af Danida. Du kan læse mere på Udenrigsministeriets side om Afghanistan, eller se deres video om indsatsen her: