Bryllup med manér


I Afghanistan er et bryllup en stor begivenhed, der slet ikke kan overstås på en enkelt lørdag. Der skal tværtimod danses, spises og festes i dagevis.

For en afghansk kvinde er et bryllup en enorm omvæltning, da hun skal forlade sin egen familie og i stedet leve sammen med sin mands familie. Derfor skal en kvinde helst virke trist og modvillig ved sit eget bryllup.

Men måske brudgommen og hans familie også kan se lidt pressede ud. Det er nemlig dem, der skal betale for stort set hele gildet – og det kan være en dyr fornøjelse. I Afghanistan er det helt normalt for familier at bruge op til flere års indkomst på sønnens bryllup. Selv fattige familier vil typisk bruge, hvad der svarer til 100.000 danske kroner på et bryllup.

Gæster i hundredvis

For det første vil parrets familier gerne vise deres sociale status og position i samfundet ved at invitere en masse gæster – gerne over 400.

Jo længere gæstelisten er, desto større er deres netværk, og et stort netværk er vigtigt, specielt ude på landet, hvor stammekulturen er stærk. Det er derfor helt almindeligt, at gæstelisten indeholder personer, som hverken brudgommens eller brudens familie kender – oftest venners venner eller endda bekendtes bekendte.

Fest i flere dage

For det andet bruges der enorme summer på at opfylde en række helt særlige bryllupstraditioner og -ritualer, som er blevet fulgt gennem generationer. Det at holde fest over flere dage er således helt uundgåeligt i forbindelse med et afghansk bryllup.

Det starter dagen før selve brylluppet, hvor der holdes shaw’e kheena, som direkte oversat betyder henna-natten. Det er primært brudens fest, og de inviterede er brudens og brudgommens familier samt brudens veninder – der er normalt ikke mange mænd til stede.

Det er en fest med god mad og musik, dans og drillerier, men vigtigst af alt skal det kommende ægtepar have farvet deres hænder med henna – et ritual, som også gæsterne tager del i.

Dagen efter kommer selvfølgelig selve det store bryllup, og afhængig af befolkningsgruppe og geografisk tilhørsforhold kan der også være fest på tredjedagen.

Brudepris

Brudeprisen, som sættes af brudens far, er endnu en grund til de dyre bryllupper. Den kan variere, men billig er den ikke. Pengene kan faderen vælge at beholde selv eller bruge på gaver til bruden og hendes nye hjem. Dette valg afhænger ofte af faderens økonomiske situation.

Endelig er der udgifter til gaver, som bestemt ikke skal undervurderes. Der skal sættes penge af til smykker og tøj til brudgommen, og bruden beder om en stor gave, første gang hun træder ind i sin mands hjem.

Mullahen, der velsigner ægteparret, skal desuden også have gaver, og flere familiemedlemmer forventer også at få noget.

På grund af de store udgifter er der mange, der slet ikke har råd til at blive gift. Der har derfor flere gange været diskussion om at sætte et prisloft på festlighederne fra politisk side, så de står bedre mål med familiernes indtægter, men det er endnu ikke sket, idet stærke konservative kræfter i samfundet ønsker at bibeholde traditionerne.

I galleriet her kan du komme med til et bryllup på landet, i provinsen Laghman i det østlige Afghanistan. Billederne er taget af etnograf Jens Kjær Jensen i 2003.