Krigens pris


I 2014 forlod næsten alle de danske og internationale tropper Afghanistan. Det markerede slutningen på en krig, der blev langt mere omfattende, end nogen havde forestillet sig, da USA og koalitionen af frivillige i december 2001 væltede Taliban-regimet. Det er tid til at gøre status over de økonomiske og menneskelige omkostninger, som invasionen har haft – og spørge, om det har været det hele værd.

Omkostningerne ved en krig kan aldrig gøres fuldkommen op: Hvor meget er det for eksempel værd, at Danmarks involvering i Afghanistan-krigen formodentlig har forbedret vores diplomatiske forhold til USA? Hvordan regner man omkostningerne ud for en afghansk familie, der har mistet et barn til en selvmordsbomber?

Her prøver vi alligevel at give en indikation på de omkostninger, der kan tælles – i kroner og ører og i antallet af døde, sårede og invaliderede.

Kroner og ører

Den danske krigsdeltagelse i Afghanistan er uden sammenligning vores største militære engagement i nyere tid.

Morten Hausborg, HOK

Danske soldater i Afghanistan, 2011. Foto: HOK/Morten Hausborg

I 2013 vurderede Forsvaret, at de hidtidige, militære udgifter til Afghanistan-indsatsen lå på cirka 11,5 milliarder. Dertil skal lægges de to milliarder, der er blevet afsat til 2013-’14-indsatsen – altså en samlet militær udgift på 13 til 14 milliarder kroner.

Dertil har Danmark givet Afghanistan 3,8 milliarder kroner i civil bistand fra 2001 til 2012. Hvis man dertil lægger de 2,65 milliarder, som er afsat til den civile indsats fra 2013 til 2017, så giver det en samlet bistand på næsten 6,5 milliarder kroner. Hvis man lægger den militære og den civile indsats sammen, så vil det danske engagement i Afghanistan altså få et prismærke på over 20 milliarder kroner – til sammenligning var udgifterne til Storebæltsbroen 21,4 milliarder.

Læs mere om den militære og civile indsats på Udenrigsministeriets Afghanistan-side

De danske udgifter er imidlertid håndører sammenlignet med de amerikanske.

USA har ledet krigen i Afghanistan og har også løftet størstedelen af udgifterne. I en undersøgelse fra Harvard vurderes landets samlede udgifter i Afghanistan og Irak at løbe op i mellem fire og seks billioner dollars, når udgifter til sårede veteraner og ødelagt militært isenkram medregnes.

De reelle udgifter bliver højere endnu, da mange af pengene er lånt i udlandet og derfor skal betales tilbage med renter og renters renter. I ledtog med finanskrisen har krigene i Afghanistan og Irak dermed gjort et alvorligt indhug i den amerikanske økonomi.

Liv

Ud over de økonomiske udgifter er der naturligvis de menneskelige omkostninger.

De største tab i langt de fleste krige er civile. Sådan er det også i Afghanistan, hvor det imidlertid også er mere end svært at finde præcise tal på, hvor mange civile, der har mistet livet som følge af krigen.

FN har siden 2007 optalt over 16.000 civile ofre, men der findes ingen systematiske optællinger fra perioden 2001-2007. Derfor er der ingen, der ved, hvor mange civile der er døde i hele konflikten.

En jægersoldat dræbt i Helmand bringes tilbage til Danmark. Foto: Heri Hammer Niclasen

En jægersoldat dræbt i Helmand bringes tilbage til Danmark. Foto: HOK/Heri Hammer Niclasen

Det samlede dødstal for de internationale styrker blev i sommeren 2013 opgjort til 3350 soldater. Heraf var de 43 danske, 444 britiske og hele 2251 amerikanske.

Hvad angår de afghanske soldater og politifolk, så har der, som for de civile, ikke været en systematisk optælling for hele perioden. Men ifølge en optælling fra USAs Congressional Research Service blev der fra 2007 til midt i 2012 dræbt 6595 afghanske soldater og politifolk – altså næsten dobbelt så mange som de internationale styrkers samlede tab for hele perioden.

Taliban og andre oprørsgrupper vurderes at have lidt betydeligt større tab, men der synes ikke at være nogen offentligt tilgængelig statistik herpå.

Sårede og invaliderede

Herudover er der tusindvis, både civile og soldater, der er blevet invaliderede fysisk eller psykisk i større eller mindre grad.

Igen er det præcise antal civile, der er blevet invaliderede i krigen, umuligt at fastsætte; kun for perioden 2009-2013 har FN forsøgt at optælle antallet af skadede civile, og antallet er blot i denne femårige periode oppe over 10.000.

Den afghanske regering vurderer selv, at mere end en million af den 27 millioner store befolkning er handicappede, og at det for mere end 100.000 handicappedes vedkommende er som følge af de mange års væbnede konflikt i landet.

En konflikt, som imidlertid går meget længere tilbage end til 2001, og også indbefatter borgerkrigen i 1990erne og den sovjetiske invasion i 1980erne. Især den sidste trækker stadig en blodigt spor i dag, i form af de mange landminer, der stadig ligger i jorden.

For soldaterne er tallene anderledes præcise: 211 danske soldater er blevet sårede i Afghanistan, og en undersøgelse fra 2009 viser, at cirka fem procent af danske Afghanistan-veteraner havde betydelige psykiske problemer efter hjemkomsten.

Læs en dansk Afghanistan-veterans historie her

Fra USA er 17.674 soldater blevet såret. For afghanske soldater og politifolk findes der igen kun optællinger fra perioden 2007-2012, der giver et total på 8945 sårede.

Du kan læse mere om krigens pris på www.costofwar.org der er et initiativ der analysere krigens økonomiske udgifter og menneskelige tab. Projektet er etableret af forskere fra Brown University i US.