Afghanistan zindabad!


Endnu en eksplosion i Afghanistan. Om aftenen. Hele landet er lammet; trafikken fungerer ikke, flere kontorer er lukkede, og der forventes tomme skoler dagen efter.

Men denne gang har eksplosionen en anden karakter, end hvad afghanerne er vant til. Der er ikke tale om bomber og sorg. Det er en eksplosion af massiv glæde. Afghanerne har erobret gader og stræder, de krammer og lykønsker hinanden, synger, danser og vifter med det afghanske flag. Bilernes konstante dytten og høj musik kæmper om luftrummet.

I aften, den 11. september 2013, fejrer afghanerne, at deres fodboldlandshold er blevet mestre ved de sydøstasiatiske mesterskaber ved at besejre mægtige Indien med 2-0 i Nepal. Et mirakel af et resultat, en historisk præstation og for fremtiden et kært minde.

—————————————–

Måske gik de ikke op for det afghanske fodboldlandshold, hvor meget sejren i Nepal betød for deres landsmænd, før de efter hjemkomsten mødte op på Ghazi Stadion i Kabul for at lade sig hylde – af 30.000 euforiske tilskuere, hvis brøl kunne høres næsten helt til Indien: “Afghanistan zindabad!” – “Længe leve Afghanistan!”.

Det er præcis sådanne nationale triumfer, det gamle stadion fra 1923 blev bygget til at være skueplads for. Men op igennem 1990’erne var dets ry et ganske andet.

Taliban, der styrede Afghanistan mellem 1996 og 2001, forbød de fleste former for sport – i stedet brugte de stadionet til at sprede terror og frygt blandt befolkningen.

Afghanere anklaget for mord eller utroskab blev slået ihjel midt på banen, foran tusindvis af tilskuere. Kvinder i burka blev skudt på tæt hold og mænd blev hængt fra målenes overlæggere, til lyden af et “Allah’u Akbar“. Tyverianklagede fik amputeret hænder og fødder, og tusindvis af film og kassetter blev samlet og brændt med den begrundelse, at de var imod islamiske konventioner.

Afghanerne sagde, at græsset på stadionet ikke kunne gro, fordi det så længe var blevet vandet med blod. Derfor var det en stærk symbolsk handling, da den afghanske regering i samarbejde med USA mellem 2010 og 2011 fjernede næsten to meter jord fra plænens overflade og med dem alle blodsporene. I stedet blev der lagt kunstigt græs, og stadionet blev i det hele taget totalrenoveret.

Dette var et afgørende led i en målrettet investering i ‘sports-diplomati’ fra regeringens og den internationale koalitions side. Parterne har samarbejdet om at skabe sportsfaciliteter, uddanne trænere og dommere, træne nationale og regionale sportshold  – alt sammen i det håb, at Afghanistan kan samles som nation over sportslige successer, og at de mange unge, arbejdsløse afghanere får lyst til at bruge deres tid og energi på sport snarere end på stoffer og kriminalitet.

Et håb, der blev honoreret den aften i september 2013, hvor Afghanistan eksploderede.

Ghazi goalkeeper, UNAMA

En afghansk målmand rækker ud efter bolden under ‘Ramadan matchen’ på Ghazi Stadion i 2009. Foto: UNAMA/Jawad Jalali

 

 

 

http://www.nato.int/nato_static/assets/pictures/120518a-exhibit-peace-security/20120518_120518a-026.jpg

Chefen for de internationale styrker i Afghanistan og USAs ambassadør i landet åbner officielt det renoverede Ghazi Stadion i december 2011. Foto: U.S. Army/Master Sgt. Kap Kim