Æggekrig!


Af Tahir Bakhtiary, tidl. praktikant på Moesgård Museum

Nogle gange kan livet ændre sig, så man ikke kan holde, hvad man har lovet.

For mange år siden gik min fætter og jeg i krig sammen. Æggekrig. En oldgammel afghansk nytårstradition, en leg, hvor børn, unge og gamle samles for at slå kogte og farvede æg mod en modstanders. Går ens æg i stykker, taber man og mister ægget til modstanderen. Mister man alle sine æg, har man tabt krigen.

Min fætter og jeg tabte.

Og lovede hinanden, at til næste år ville vi sejre.

Men der blev ikke noget æggekrig for mig det efterfølgende år, og heller ikke de følgende mange år. Min familie flygtede fra Taliban til Danmark, og jeg flygtede med.

Men 18 år senere fører min praktik på Moesgård Museum mig fra Aarhus tilbage til min fødeby Bamiyan i det centrale Afghanistan.

Her går jeg rundt og tager billeder, da jeg til min store overraskelse og glæde opdager, at der er en æggekrig i gang! Krigen er en del af Eid-festlighederne, og med det samme går tankerne tilbage til dengang for 18 år siden. Til landsbyen, til min fætter og til mit nederlag.

Æggekrig anno 1995

Saale naw mubarak, Tahir’”, er min fætters første sætning til mig i det nye år. Han er lige trådt ud af huset med et stort smil og fin i tøjet. Ligesom mig, ligesom resten af børnene i landsbyen. Klar til dagens krig!

Tillykke med det nye år til dig også, Rahman”, siger jeg og krammer ham. Han synes, at det er mærkeligt at blive krammet af mig, men jeg tror nu godt, at han kan lide det. Han griner hver gang.

Da vi når frem, ser vi omkring 30 børn og unge, de fleste af dem drenge, stå bag moskeen. De er i gang med æggekrigen. En krig, som jeg i nat har ligget og tænkt over og været nervøs for.

Hvis vi taber fire gange i træk, har vi ikke nogen æg tilbage – og dagen starter ildevarslende.

Godt nytår, Tahir og Rahman. Skal vi gå i æggekrig med hinanden?”, spørger Malik. Sidste år vandt han krigen med hele 22 æg.

Rahman og jeg kigger på hinanden, så kigger vi på Malik og ryster på hovederne. Vi er bange for at tabe og miste vores æg til ham.

Vi har dagen før lagt en strategi for krigen. Den går ud på at udfordre de yngste børn i landsbyen, de svage krigere, de nye og uerfarne. Derudover er det vigtigt for os ikke at ”sidde”, men ”slå”.  I hvert slag i æggekrigen er der nemlig én, der ”sidder” – det vil sige folder fingrene rundt om sit æg, så kun spidsen kan ses, og holder det helt stille. Den anden, der ”slår”, banker så toppen af sit æg mod den siddendes. Ofte, men ikke altid, er det en fordel at ”slå”.

Fyren med ringen er den ”slående”, mens ham i den grå jakke er den” siddende” i dette slag

Fyren med ringen er den ”slående”, mens ham i den grå jakke er den ”siddende” i dette slag.

De første par runder kører det. Vi udser os vore modstandere, og flere gange får vi øje på nogle helt nye krigere, som vi kaster os over. Vi vinder, og det går rigtig godt.

Efter nogle timer sidder Rahman og jeg på en stor sten og skuer ud over træerne og markerne, som endnu ikke har genfundet deres grønne farve efter en lang og kold vinter. Solen skinner os lige i ansigterne, og vi kan dufte æg over det hele. Dagen har allerede været en succes. Vi har både vundet og tabt, men vi har ikke tabt alle vores æg efter kun 20 minutter, som tilfældet var sidste år.

Tahir, vi har tre æg tilbage. Skal vi ikke bekrige nogen med to af dem og måske være heldige og vinde nogle flere? Hvis vi taber dem, har vi det sidste, og det deler vi og æder sammen. Hvad synes du?”, spørger min fætter.

Jeg synes, det lyder som en god plan.

Der går fem minutter, så har vi kun ét æg tilbage. Det var slet ikke sådan, det skulle gå.

Men næste år vil vi komme stærkt tilbage, siger vi til hinanden.

1 (2)

Æggekrigen er i gang!

Æggekrig anno 2013

Det tænker jeg på, mens jeg står midt i Eid-festen i sommeren 2013, og jeg beslutter, at nu skal der tages revanche. Endelig er tiden kommet!

Kom, kom, kom! Velkommen til! Eid Mubarak, kom og værsgo at købe de stærkeste æg hos mig. De er vinder-æg, du kan spørge alle folk i byen!”, råber en ung ægsælger med henna-røde hænder.

Hvorfor har du så ikke solgt flere?”, tænker jeg, men jeg køber alligevel tre æg for 24 afghani – lidt over 2 danske kroner.

Dengang for 18 år siden skulle vi selv koge og farve æggene med forskellige planter og løg – i dag kan man købe dem færdig-farvede på gaden. Dengang tabte jeg – i dag skal jeg vinde.

Salget går godt, når der er æggekrig

Salget går godt, når der er æggekrig.

Men det gør jeg ikke.

Jeg taber alle tre æg indenfor kort tid, og folk griner af mig. Jeg køber flere æg, jeg ”slår” igen – og jeg taber igen.

Men denne gang gør det ikke noget. I forhold til mine modstandere har jeg masser af penge, og jeg kan frit købe og tabe flere æg. Derfor taber jeg flere gange med vilje. Disse børn har vitterligt ikke noget, og derfor går de op i kampen med hud og hår, sjæl og krop. Ligesom jeg selv gjorde, da jeg var på deres alder.

Jeg ved, hvor meget det betyder at have en god æggedag. Og i dag vandt jeg, selv om jeg tabte.

Alle fotos af forfatteren

10

De vandt…