Klaus Ferdinand og etnografien


Etnografen Klaus Ferdinand er den primære grund til, at Moesgaard Museum i dag råder over en unik og enestående samling af etnografiske genstande og billeder fra Afghanistan. Han døde i 2005 og blev 78 år gammel.

Klaus Ferdinand var et intenst levende og udadvendt menneske, der til det sidste var engageret i Moesgaard Museums Etnografiske Samlinger, hvis etablering han havde viet en stor del af sit liv til. Da han døde, var han igang med at færdiggøre bogen Afghan Nomads, et bind i Carlsbergfondets storstilede nomadeprojekt – et projekt som han selv var idémanden bag.

Klaus Ferdinand blev student i 1944 og læste derefter etnografi ved Københavns Universitet under den kendte etnograf Kaj Birket-Schmidt. Han afsluttede sine studier i 1952 og blev hernæst ansat ved Nationalmuseets Etnografiske Samling fra 1953-57.

I den periode var han i Afghanistan for første gang, som medlem af Henning Haslund-Christensens Minde-Ekspedition. Disse tidlige Afghanistan-studier blev starten på en livslang beskæftigelse med nomadefolk, især de afghanske pashtuner, i forskning, undervisning og formidling. Du kan læse mere om Klaus Ferdinands arbejde med de afghanske nomader her.

På ekspedition

Klaus Ferdinand i den afghanske provins Nuristan, 1953. På dette tidspunkt var der kun ganske få forskere, der havde lavet studier i området. Foto: Moesgaard Museum

Starten i Aarhus

Klaus Ferdinand begyndte sit virke i Aarhus i 1958, hidkaldt af arkæolog og museumsleder P.V.Glob, der mente, at etnografien havde en lys fremtid.

Etnografi som selvstændigt fag kom først ind i billedet i starten af 1960’erne, med ganske få studerende og Klaus som den primære underviser. Hans åbenhed over for nye strømninger indenfor faget og hans særlige evne til at opildne og begejstre studerende og kolleger var væsentlige for etnografiens store vækst gennem 1960′erne, 70′erne og 80′erne.

Udover at opbygge etnografi-faget på Aarhus Universitet var Klaus Ferdinand grundlægger af De Etnografiske Samlinger, der i dag hører under Moesgaard Museum.

Takket være hans mange initiativer og evne til at rejse de nødvendige økonomiske midler blev der på Moesgaard skabt en lang række etnografiske samlinger fra forskellige egne af verden, som belyser kulturer og samfund i historisk og nutidig sammenhæng. Gennem hele sit virke havde Klaus en forkærlighed for materiel kultur og var engageret i opbygningen af flere udstillinger, ikke mindst om Afghanistan.

Herudover var Klaus hovedinitiativtager til oprettelsen af UNESCO-samlingerne - et formidlingsprojekt, der sender etnografiske genstandssamlinger ud til danske skoler til brug i undervisningen.

EAF_304_ 0022

Klaus Ferdinand havde en unik evne til at tale med folk og få en forståelse for deres liv. Afghanistan, 1960. Foto: Moesgaard Museum

Klaus Ferdinand

Alle, der kendte Klaus Ferdinand, beskriver ham som et varmt og hjælpsomt menneske. Foto: Moesgaard Museums arkiver

En utrolig igangsætter

Gorm Petersen, der tidligere har været direktør for DACAAR i Afghanistan, var en af Klaus Ferdinands studerende, og han beskriver ham som en utrolig igangsætter:

”Hvis han oplevede et oprigtigt initiativ hos en studerende, så ville han gøre hvad der stod i hans magt for at få forbindelser skabt, så man kunne komme videre. Det var vi mange, der nød godt af, og det var en stor kvalitet. Hvis Klaus først havde besluttet sig for, at her var et eller andet, der skulle støttes, så var han virkelig helhjertet”. 

Klaus Ferdinand var meget interesseret i nomadernes sorte gedehårstelte. Afghanistan, 1960. Foto: Klaus Ferdinand.

En anden etnograf, der har været i Afghanistan sammen med Klaus Ferdinand, er Asta Olesen, som i dag arbejder for Verdensbanken i Kabul. Hun har mange gode minder fra den tid:

”Det at observere ham i aktion var ganske specielt. Hans måde at komme i kontakt med folk og lære dem at kende var virkelig imponerende. Det var fantastisk at være på feltarbejde med ham og lure ham lidt af. Han kunne jo altid finde et eller andet at snakke med folk om. Hvis du satte dig ind i en taxa – efter et kvarter vidste du stort set alt om chaufføren, hans familie og hans liv. Den interesse i folk var enestående”.

Asta beskriver Klaus Ferdinand som et fantastisk menneske. ”Han var utrolig varm, entusiastisk og hjælpsom.  Alle os, der har arbejdet med Klaus, elskede ham”.

Som det fremgår af ovenstående har han været en stor inspiration for mange, og hans ånd lever videre i De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum.