Afghanistan i dag


Mange i Danmark tænker primært på Afghanistan som en støvet og sønderskudt slagmark, hvor danske soldater har sat livet på spil i kampen mod Taliban.

Her vil vi vise, at Afghanistan i dag er meget mere end det. Vi vil give afghanerne en stemme og se på deres samfund fra deres eget perspektiv. På trods af de mange problemer i landet går livet videre, og mange formår at skabe en meningsfuld eksistens i en ellers kaotisk hverdag.

young_guysA

Unge mænd i Kabul med tjek på tingene. Foto: Lars Schmidt

Det kan du læse mere om i artikler om livet på landet og livet i byen. Du kan også få et indblik i kvindernes verden eller læse om den skrøbelige demokratiske udvikling.

Mange år med krig og konflikt har skabt enorme ødelæggelser og genopbygningen er i fuld gang. Men der er stadig store problemer i Afghanistan, hvor ikke mindst den enorme opiumsproduktion er med til at destabilisere samfundet.

God fornøjelse.

 

Mange børn i Afghanistan må arbejde for at bidrage til familiens økonomi. Pigen på billedet sælger tyggegummi. Foto: Lars Schmidt, 2010-13

 

 

Afghanistan – et andet billede

Afghanistan er et land fuld af kontraster, og forskellen mellem rig og fattig er enorm.

Som du kan se i galleriet herunder kommer kontrasterne tydeligt til udtryk i Kabul, hvor man oplever jordklinede huse side om side med store, moderne palæer i glas og stål. Her er kvinder i burka og forretningsmænd i jakkesæt, hestevogne og enorme firehjulstrækkere, det traditionelle og det moderne kombineret.

Alle billederne i galleriet er taget at fotograf Lars Schmidt i 2010 – 2013.