“Min musik var mit våben”


Musik har altid haft en særlig status i Afghanistan, hvor den er en fast del af tilværelsen til både hverdag og fest. Men musikken er ikke blot kulturel – den kan også være politisk, som dette portræt af en revolutionssanger vidner om.

”Jeg bekrigede fjenden med mine sange”. Mir Chaman Sultanis stemme er stolt og ordene sagt med den største selvfølgelighed:

Jeg følte, at jeg var en soldat, der trænede og forberedte sig til kamp, når jeg sad og skrev mine sange. Jeg var i krig, når jeg var på scenen og sang”.

Den 55-årige Sultani er en populær sanger i Afghanistan, og han mestrer den traditionelle, to-strengede dambora til perfektion – og de to har sammen bekriget mere end én fjende gennem tiden.

En sang for alle Mujahedin

Hvis du er mujahid, er maskingeværet din ven

Hvis du er mujahid, er raketten din ven

Disse linjer stammer fra starten af Sultanis karriere som revolutionssanger – fra 1980′erne, da Afghanistan blev invaderet af Sovjet.

Under den russiske invasion opmuntrede jeg alle mujahedinerne i kampen mod russerne”, fortæller han.

En mujahid, eller mujahedin, er en frihedskæmper, der har fået Allahs tilladelse til at gå i krig for at forsvare sig selv og sit land – i dette tilfælde altså mod russerne.

Sultani er selv hazara, og tilhører dermed den tredjestørste af de etniske grupper i Afghanistan, næst efter pashtunere og tajikker. Hazaraerne menes at have rødder i Mongoliet, og er i århundreder blevet undertrykt i Afghanistan. Men i kampen mod Sovjet blev de interne stridigheder mindre vigtige:

Det var ikke kun hazara-mujahedinerne, der fik min velsignelse, taknemmelighed og lovprisning gennem mine sange”, siger Sultani. ”Det var også mujahediner fra de andre befolkningsgrupper”.

Mir Cahman Sultani med sin dambora. Til højre Tahir Bakhtiary fra Moesgård Museum.

Mir Chaman Sultani med sin dambora. Til højre Tahir Bakhtiary fra Moesgaard Museum.
Foto: Tahir Bakhtiary, 2013

I borgerkrig

Da russerne trak sig fra Afghanistan i 1989 efter 10 års invasion, kunne mujahedinerne imidlertid ikke enes om, hvem der skulle lede landet.

Uenigheden førte til en borgerkrig, som varede, indtil Taliban fik overtaget midt i 1990erne. Borgerkrigen havde tydelige etniske skel – og det afspejlede sig også i Sultanis kunst:

I denne periode, inden Taliban kom frem, sang jeg kun opmuntrende sange til hazara-soldaterne. De var jo i krig for vores rettigheder, og vi var stolte af dem. Gennem disse sange fortalte vi dem, at de ikke var alene derude. Der var et helt folkefærd, som var med dem”.

Og hazara-soldaterne fik ofte mulighed for at høre de opmuntrende ord fra første parket:

Vi havde koncerter, hvor soldater og generaler kom og hørte sange, som var specielt sunget til dem. Disse sange gav dem håb og energi til at fortsætte krigen. Den måde, som man kan kommunikere gennem musik, er helt unik – noget, som man ikke kan via breve eller samtaler”, siger Sultani og kigger på sin dambora.

Provokerede Taliban

I 1995 tog Sultani damboraen og flygtede ud af Kabul, der var ved at falde i hænderne på Taliban.

Han bosatte sig i stedet i Bamiyan – en større by i det centrale Afghanistan, blandt bjerge og dale, hvor der primært bor hazaraer.

Men dermed var hans revolutionære virke ikke ovre. Tværtimod skruede han op for de musikalske provokationer af Taliban – og det var han ikke ene om:

Tiden under Taliban var en god periode for hazara-musik – pludselig eksploderede det med nye kunstnere. Det er jo en kendsgerning, at Taliban ikke er så glade for musik. De mener,at tv, film, videobånd, musik og endda billeder er imod den islamiske moral. Det var en af grundene til, at vi udgav sang efter sang. Min musik var mit våben”.

Sultanis musikalske korstog gjorde ham imidlertid til en jaget mand, og i 2001 blev han nødt til at flygte til Pakistan for ikke at blive slået ihjel af Taliban. Også dette skifte fik konsekvenser for hans sangtekster.

Her kan du høre Sultani synge en sang. Filmet af Tahir Bakhtiary, 2013

Afghan Idol

I nabolandet ændrede jeg temaerne for min musik. Krigs-sangene blev erstattet af emner som folk, flygtninge, tradition og selvfølgelig kærlighed”, fortæller sangeren.

Blandt andet skrev han den sangtekst, man kan læse i galleriet herunder, og som er dedikeret til de mange flygtninge, som har forladt hus og hjem til fordel for Vesten.

Sultani erkender, at teksten kan virke provokerende overfor afghanerne i Vesten, men det er ikke hans mening. Den er snarere ment som en nostalgisk hyldest til den afghanske kultur, forklarer han.

Efter flere års ophold i Sydpakistan er Sultani vendt tilbage til Kabul og har åbnet en musikforretning. Ved siden af underviser han også i dambora.

Men med CDer, mp3 og gratis musik på nettet er skal der tænkes nyt:

”Jeg kan ikke leve af musikken alene, som jeg kunne i gamle dage. Derfor har jeg butikken, hvor jeg sælger alt fra tyrkiske serier og indiske film til de nyeste sange fra Vesten. Men jeg er glad, fordi jeg også underviser nye hazara-talenter i dambora. Jeg er glad, fordi ham der vandt sidste års Sitara’e Afghan [Afghan Idol, red.] er min elev”, siger mesteren stolt.